UNI-Dry®

UNI-Dry® er selvudtørrende betonløsninger, som er optimeret, så alt vand optages i betonen i forbindelse med hærdningen. Resultatet er højere styrke, større tæthed og markant kortere udtørrigstid.

Traditionel gulvbeton indeholder langt mere vand end cementen kan optage, og det tager ofte mere end seks måneder før den tørrer ud til et sikkert fugtniveau. Skal udtørringen forceres, er arbejdet forbundet med betydelige udgifter til leje af udstyr samt et stort energiforbrug.

Fordele

UNDGÅ FUGTPROBLEMER

Med UNI-Dry® undgår man helt overskudsfugt. Dette reducerer risikoen for skimmelsvamp og man opnår derfor et bedre indeklima i det færdige byggeri. Derudover sikres en optimal beskyttelse imod fugtrelateret byggeskader i gulvbelægningen som for eksempel dampbuler eller mangelfuld vedhæftning.

OPNÅ EN KORTERE UDTØRRINGSTID

UNI-Dry® forkorter byggeperioden, da der spares tid på udtørringen. Et undergulv udstøbt med traditionel gulvbeton er ofte mere end seks måneder om at opnå en sikker fugtighed. Til sammenligning tager det kun UNI-Dry® 6-8 uger at udtørre til samme niveau og UNI-Dry® Extra helt ned til 10 dage.

SPAR PENGE OG ENERGI

UNI-Dry® udtørrer så hurtigt, at det ikke er nødvendigt at supplere med affugtning. Derved sparer man udgifterne til leje af udstyr samt et stort energiforbrug.

For at undgå skader på fugtfølsomme belægninger anbefaler Gulvbranchen at betons vandindhold skal have en relative fugtighed på maksimum 85 %.

Vejledende udvikling af relativ fugtighed for et 10 cm tykt gulv udstøbt indendørs ved 20 ºC med hhv. traditionel gulvbeton, UNI-Dry® og UNI-Dry® Extra.

ANVENDELSE

UNI-Dry® kan med fordel anvendes til alle betonkonstruktioner, hvor det er vigtigt med et lavt fugtindhold eller en kort udtørringstid. UNI-Dry® er dog særligt velegnet til undergulve, der efterfølgende skal forsynes med en fugtfølsom belægning som for eksempel vinyl, linoleum, træ, kork, gummi etc.

 

KVALITET

UNI-Dry® findes i to kvaliteter som begge kan leveres med konsistens som traditionel sætmålsbeton eller Lava Beton®.

UNI-Dry® (standard) C35/45 har en vejledende udtørringstid ved +20° C på 6-8 uger for opnåelse af en relativ fugtighed på 85 %.

UNI-Dry® Extra (speciel) C40/50 har en vejledende udtørringstid ved +20° C på 10-15 dage for opnåelse af en relativ fugtighed på 85 %.

Produktdatablad

Brochure

Se video om UNI-Dry