Cementir Holding N.V.’s whistleblowerordning

Det er Cementir Holding N.V.’s mål at skabe og opretholde et åbent arbejdsmiljø, hvor medarbejdere, ledelse og tredjeparter har mulighed for at give udtryk for bekymringer vedrørende uetisk, ulovlig eller uønsket adfærd eller mistanke om, at sådan adfærd finder sted.

Som en ansvarlig virksomhed ønsker Cementir Holding N.V. at få viden om uregelmæssigheder, der foregår i vores selskaber. Vi opfordrer derfor alle til at informere os, hvis man har kendskab til sådanne uregelmæssigheder. 

I overensstemmelse med EU’s whistleblowerdirektiv og lov om beskyttelse af whistleblowere er der etableret en intern, koncernfælles whistleblowerordning, som omfatter alle selskaber under Cementir Holding N.V. Under whistleblowerordningen kan du som medarbejder, eksterne forretningspartner, samarbejdspartner, leverandør eller kunde frit rapportere de betænkeligheder, du måtte have erfaret om ulovlig og anden uønsket adfærd i et af vores selskaber uden at skulle være bange for repressalier eller trusler.

For at være beskyttet af reglerne om whistleblowing er det en forudsætning, at du på indberetningstidspunktet havde rimelig grund til at antage, at de indberettede oplysninger var korrekte.

Der er oprettet forskellige kanaler gennem hvilke, du kan foretage dine eventuelle indberetninger af lovovertrædelser, overtrædelser af koncernens etiske regler eller andre alvorlige forhold.

Alle indberetninger modtages, analyseres og undersøges nærmere af Cementir Holding N.V.’s Chief Internal Auditor.

De betænkelige forhold om ulovlig eller anden uønsket adfærd skal beskrives nærmere, således at der er tilstrækkelige bekræftende/underbyggende oplysninger til, at de involverede personer og forseelserne kan identificeres.

Hvis du ønsker at indberette en overtrædelse, kan du sende et brev, sende en e-mail eller udfylde en web-formular.

Brev:      Cementir Holding N.V.

Attention: Chief Internal Auditor – Confidential

Corso Francia 200

00191 Rome

Italy

E-mail: whistleblowing@cementir.it eller ethicscommittee@cementirholding.it

Web-formular: https://www.cementirholding.com/en/governance/ethics-and-compliance

 

Der henvises i øvrigt til Vejledning Om Procedure For Indberetning Via Cementir Holdings Whistleblowerordning og Håndtering Ved Whistleblower Indberetninger Og Disciplinærsystemet hvor håndtering af indberetninger er nærmere beskrevet.

 

Indberetning til eksterne whistleblowerordninger

Udover indberetninger til Cementir Holding N.V.’s interne whistleblowerordning har du også mulighed for at gøre brug af de eksterne whistleblowerordninger, som hhv. Datatilsynet, Justitsministeriet og Forsvarsministeriet har etableret. Der henvises til de enkelte myndigheders hjemmesider for yderligere oplysninger.

December 2021